Selvom vi har brugt det sidste halve år på at undersøge app-markedet, og i øvrigt arbejde på forskellige approaches til app-udvikling, er det først for to uger siden vi lancerede App24. Og wow. Det er fandme (Undskyld mit fransk) gået hurtigt. I artiklen her, får du lige et lille indblik i hvad vi har lavet de sidste to uger. Til sidst i artiklen har vi et lille tip til hvad man kan gøre for at få succes med sin app!
I søsterbiksen, HTML24, har vi ufattelig travlt med at være underleverandør på webudvikling. I app24 er vi i øjeblikket i gang med de næste 6 apps (Mere om det en anden dag!). I de første to uger har vi haft to apps i top 25 på AppStore (Ugenr og Appetitvækkeren). Og faktisk endte Ugenr med at runde en pæn #2 i AppStore i en dags tid. (Læs mere om Ugenr her).
Vi udvikler apps til iPhone og iPad. I øjeblikket har vi valgt ikke at fokusere på Android og andre platforme, men det er muligt vi bevæger os ind på det marked indenfor meget kort tid. Hele grundlaget bag vores app-udvikling, er nemlig apps baseret på det vi i forvejen er pisse gode til – HTML/CSS og Javascript. Vi har arbejdet på en platform der gør det muligt for os at udvikle apps hurtigt – og udgive dem i AppStore præcis ligesom almindelige native iPhone Apps, men uden at miste alt det fede ved f.eks. HTML5 og jQuery + CSS3.
Vi har lavet en lille liste – for overskuelighedens skyld!
Hvis du eller din virksomhed gerne vil udgive en app, så vil jeg klart anbefale at fokusere på at holde det simpelt i første omgang. (Det samme gælder i øvrigt almindelig webudvikling). Fokusér altid på det der giver værdi, mere end det der ser smart ud.
Lad være med at udvikle en app bare fordi det er smart at have en app. Giv værdi til brugerne af app’en, og fokusér på dette. Med både Ugenr og Appetitvækkeren, er der fokuseret på at løse et problem for slutbrugeren. Med apps handler det ikke nødvendigvis om at lave noget fancy eller teknisk avanceret. Man kan sagtens få succes med noget helt simpelt – hvis fokus er det rigtige!
Hvis du vil videre med app-udvikling, så kan du læse om interessant teknologi bag, ved at følge nedenstående links.
Ingen kommentarer endnu
Skriv en kommentar